Bookabout
Fra hulemalerier til hotdogs - essays om menneskets tidsalder
Über dieses Buch
En samling morsomme, rørende, smukke og indimellem meget personlige essays fra John Green, som tager steder, begreber og produkter – og en vis pandemi – fra menneskets tidsalder under kærlig behandling. Vi kommer rundt om så forskellige ting som Pingvinerne fra Madagaskar, internettet, solnedgange, teddybjørne og meningitis, og Green kalder selv bogen en form for mini-memoirer. Teksterne handler dog lige så meget om at være forelsket i den verden, vi lever i og om at kunne se det smukke i de små ting på trods af pandemier og postmoderne stress.Til alle unge og voksne YA-læsere, der elsker John Green og filosofiske betragtninger om verden.
Was Leser sagen
John Greens humoristiske, melankolske, jordnære og poetiske forfatterstemme er noget helt særligt. Bogen her er en samling finurlige facts knyttet til det at være menneske i verdenen og det at være menneske sammen med andre. Om vores aftryk på Jorden - krydret med hotdogspisningskonkurrencer, murmeldyr, stafylokokker, aircondition og historier fra forfatterens eget liv. Jeg er med hele vejen for den sproglige rytme og for glimtet af verdenen set gennem Greens briller. Men jeg savnede historieopbygningen fra hans romaner. Citat fra bogen “Hvad vil det sige at leve i en verden, hvor man har magten til at udslette arter i tusindtal og samtidig selv kan bringes i knæ eller til ophør af en enkelt RNA-streng? Jeg har her forsøgt at kortlægge nogle af de steder, hvor mit lille liv strejfer de store kræfter, der former menneskets aktuelle erfaring, men den eneste konklusion, jeg kan drage, er denne simple: Vi er så små og så skrøbelige, så prægtigt og skræmmende midlertidige.”
Lies es in Bookabout
Verfolge dieses Buch, füge es deinen Listen hinzu und sieh, was Freunde denken.