Bookabout
Hjertesuk til Jul
Om den här boken
Dylan elsker vinteren i Big Point. De sneklædte bjerge, de bidende storme og følelsen af endelig at være hjemme dér, hvor hendes hjerte hører til, ved den mand som hun elsker. Midt mellem filmaftener, varm chokolade og en datter, der drømmer om det perfekte honningkagehus til byens julekonkurrence, sniger julestemningen sig ind under huden på hende. Men frygten for ikke at kunne bage det honningkagehus, Emily drømmer om, skræmmer hende mere, end Dylan har lyst til at indrømme. Nathan nyder hvert eneste øjeblik med sin lille familie, men midt i idyllen stikker fortiden sit grimme ansigt frem, og frygten for at miste det, han elsker mest, bliver pludselig faretruende virkelig. Mens byen samles om juletraditioner, julemarked og hyggelige stunder, bliver Nathan og Dylan mindet om, hvad der virkelig betyder noget: familie, venskab og den slags kærlighed, der altid finder vej hjem. HJERTESUK TIL JUL er en varm, romantisk og stemningsfuld julefortælling om kærlighed, fællesskab og magien ved at finde hjem — både til jul, til hinanden og til en ny fremtid.
Vad läsare säger
Dylan og Nathan får lov til at være omdrejningspunktet i denne hjertevarme julebog i Big Point serien en serie, jeg knuselsker. Alle karaktererne er vidunderlige på hver deres måde. De har kant og personlighed og føles så levende, at jeg næsten selv føler, jeg befinder mig i den skønne by. Fuld af dejlige indbyggere som gør Big Point til noget helt særligt. Det er en juleromance, der udspiller sig i den skønne by Big Point. Udenfor raser vinterstormen, mens julehyggen breder sig indenfor. Der er kærlighed i luften, sjove julekonkurrencer, fællesspisning og et stærkt sammenhold, som man næsten kan mærke gennem siderne. Det er sådan en bog, hvor siderne nærmest vender sig selv, fordi man hurtigt bliver opslugt af både stemningen, byen og de mennesker, man lærer at holde af. En varm og hyggelig julefortælling fyldt med sne, julemagi, julestemning, fællesskab og selvfølgelig kærlighed. Du bliver selvfølgelig heller ikke snydt for plot twists og masser af drama. Men som altid står byens indbyggere sammen og kæmper med næb og kløer for at passe på deres egne. Jeg slugte bogen på ingen tid. Jeg sad helt ude på kanten af stolen, da spændingen var på sit højeste, grinede også over Dylans evner i et køkken og nød Nathans milde og tilgivende væsen. Hans kærlighed til sine piger og hans vilje til at gøre alt for at beskytte dem var umulig ikke at holde af. Det er en virkelig velskrevet og gennemført historie, som ramte alle de rigtige knapper hos mig. Jeg var underholdt fra første til sidste side og kom samtidig i den skønneste julestemning. Så bliver det næsten ikke bedre. Big Point føles efterhånden som et sted, jeg altid glæder mig til at vende hjem til og en serie, jeg til enhver tid vil genlæse. “Julestemning, kærlighed og drama, en historie, der holdt mig fanget fra start til slut.” -mor_datter_bogdragerne “Big Point er mit lille fristed – jeg vil altid tilbage dertil.” -mor_datter_bogdragerne “En varm og hyggelig juleromance, der føles som et stort kram” -mor_datter_bogdragerne “Big Point har endnu en gang stjålet en lille bid af mit hjerte.” -mor_datter_bogdragerne “Big Point skuffer aldrig – tværtimod føles det som at komme hjem.” -mor_datter_bogdragerne “Jeg ville ønske, jeg kunne pakke mine kufferter og flytte til Big Point. -mor_datter_bogdragerne 6/6 ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Til dig der elsker: 🏘️ Smalltown ❤️ Romance 🎄 Julestemning 🫶🏼 Sammenhold
Läs den i Bookabout
Håll koll på den här boken, lägg till den i dina listor och se vad vänner tycker.