Bookabout
Danser med skygger & løgne
Om denne boken
”Venter du på din skyggedæmon? Naive menneskepige.” Hans latter er en ubehagelig, skærende lyd. Sorte skygger bølger som slanger over hans uformelige ansigt.”Du tror måske, han har følelser for dig?” Da jeg ikke svarer, fortsætter han. ”Vi har ikke følelser. Vi er derimod mestre i manipulation.” Levende lig hjemsøger Londals gader, og skyggedæmonerne er mere pågående og hæmningsløse end nogensinde. Templet besidder en ukendt genstand, som tvinger skyggerne til at lystre. Penny er overbevist om, at den er nøglen til at tage magten fra præsterne. Da Sebastiel pludselig forsvinder, knuser det hendes hjerte, og hun ved ikke længere, hvem hun kan stole på. Danser med skygger & løgne er andet bind i en dark romantasy duologi fyldt med steampunk og lidenskab. Her kæmper attenårige Penny for at navigere i et net af løgne, længsler og væsner fra underverdenen.
Hva lesere sier
Vi elskede den første bog og har ventet i spænding på afslutningen og den skuffede på ingen måde. Skrivestilen er en der fanger os og Stine kan virkelig noget med sine ord. Afslutningen på denne duologi er mørkere og mere vovet end den første bog, men stadig fortalt i et dejligt tempo med masser af kampgejst og intensitet. Splittelse og sammenhold går hånd i hånd, mens plot twists, løgne, magi, mod, venskab, hemmeligheder og begær væves ind i denne mørke steampunk romantasy, der virkelig formår at fange læseren. Kemien mellem Penny og Sebastiel er endnu stærkere, mere intens og sensuel end i den første bog. Penny står over for svære valg, og tvivlen, kampen mod præstestyret og ønsket om at leve livet på egne præmisser får store konsekvenser, både for hende selv og for dem, hun holder af. Sammen kæmper de for frihed, kærlighed og retten til selv at vælge deres skæbne. Karakterudviklingen er virkelig stærk, og plottet holder hele vejen igennem. Er du til dark romantasy, steampunk og gotiske omgivelser, kan vi varmt anbefale denne bog. Worldbuildingen er i top, og med troper som found family, forbudt kærlighed og queer repræsentation skabes en fantastisk dynamik fra start til slut. Jeg var fuldstændig investeret i historien og havde mere end svært ved at lægge den fra mig. Forsiden er lige så smuk og dragende som første bog og de matcher hinanden til perfektion, bøgerne klæder enhver bogreol. Kender du ikke allerede forfatteren, så anbefaler vi på det varmeste at du dykker ned i hendes forfatterskab. “Mørk, sensuel og intens steampunk romantasy” -mor_datter_bogdragerne “En finale fyldt med begær, mod og uforglemmelige plot twists.” -mor_datter_bogdragerne 6/6 ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Til dig der elsker: ⚙️ Steampunk 🖤 Dark Romantasy ✨ Magi ❤️🔥 Begær
Les den i Bookabout
Hold styr på denne boken, legg den til i listene dine og se hva venner synes.