Bookabout
Kvalt
Om den här boken
Hvem dræbte Sasja? Teenagepigen Sasja Toft bliver fundet dræbt i en københavnsk baggård, og den egenrådige og impulsive efterforsker My Ravn sætter alt ind på at finde gerningsmanden. Det er ikke nogen let opgave, for det står hurtigt klart for My, at den unge pige levede et liv fuldt af giftige hemmeligheder. Da My køres ud på et sidespor i efterforskningen og teames op med den ambitiøse, men uerfarne Bolette Glente, er hun mildt sagt ikke tilfreds. Men efterhånden som Sasjas fortid bliver afdækket, får My andet at rette sin vrede og frustration imod. ”Kvalt” er et uhyggeligt portræt af et barn, der bliver svigtet, og en historie om, hvordan menneskers desperate higen efter at blive set og elsket kan få fatale konsekvenser. Denne bog er første bind i serien om det umage makkerpar My Ravn og Bolette Glente.
Vad läsare säger
Intens spænding, mordefterforskning og et portræt af et svigtet barn - alt det og meget mere får du i denne helt fantastiske romandebut af Janne Jakobsen. Jeg skulle egentlig bare lige igang med bogen, men kunne ikke lægge den fra mig igen og god del af nattesøvnen blev byttet ud med medrivende læsning 😊 Den 15-årige Sasja findes dræbt i en baggård i København og den egenrådige, knapt så sympatiske My Ravn sættes på sagen med sin unge, nyudklækkede kollega Bolette. Sideløbende med efterforskningen af mordet, får vi - gennem tilbageblik på fortiden, indblik i Sasjas barske opvækst, præget af svigt, ensomhed og overgreb. Fortællingen skrives frem i flere perspektiver, hvilket giver et nuanceret og spændende indblik i sagen fra forskellige vinkler. Det skaber både fremdrift og dybde og holder læseren tæt på karaktererne og deres oplevelser. Stemningen i bogen er intens og præget af stærke menneskelige følelser og relationer – præcis det, jeg holder af. Det er en spændingsroman med hjerte og psykologisk dybde, hvor opklaringen af mordet går hånd i hånd med en gribende fortælling om et barns desperate længsel efter kærlighed og anerkendelse – og de fatale konsekvenser det kan få, når den aldrig bliver indfriet. Jakobsen opbygger sin historie med stor sikkerhed. Brikkerne falder kun langsomt på plads, og som læser er man hele tiden nysgerrig på, hvad der gemmer sig under overfladen. Der er masser af uforudsigelige twists og stærkt momentum hele vejen igennem – og det holder 100 %! Jeg elsker at det kriminalteknikske ikke tager overhånd, men at de menneskelige fortællinger og relationer får lov at fylde. Hovedpersonen, My, er ikke umiddelbart en karakter, man knuselsker, men hun fascinerer. Hun bærer tydeligvis på sin egen bagage, som vi kun får små glimt af – og jeg er sikker på, der gemmer sig meget mere bag den hårde, fandenivoldske facade. Jeg håber på meget mere af Janne Jakobsen og glæder mig til, måske at blive lidt klogere på My og Bolette i de kommende bind 😊
Läs den i Bookabout
Håll koll på den här boken, lägg till den i dina listor och se vad vänner tycker.