Bookabout
Millionæren bag de radikale
Om denne boken
At Det Radikale Venstre har opnået uforholdsmæssig stor indflydelse i dansk politik, blev gjort muligt af en lille kreds af ildsjæle, der for 120 år siden organiserede et slagkraftigt partiapparat. Den drivende kraft bag denne indsats var den initiativrige direktør Herman Heilbuth (1861-1945). I rollen som ulønnet partisekretær brugte han nogle af de mange penge, han tjente på salg af kunstgødning og rederivirksomhed, til at støtte lokale vælgerforeninger og holde liv i radikalt sindede dele af dagspressen. Det var for eksempel hans rundhåndede indsats, der af flere omgange afværgede, at Politikens Hus blev solgt til ærkerivalerne fra partiet Venstre. Hovedparten af Heilbuths private formue gik tabt under mellemkrigstidens spektakulære bankkrak. Partikammeraterne vendte ham ryggen, og nazistisk antisemitisme tvang ham i 1943 til under dramatiske omstændigheder at flygte til Sverige. Derefter blev han reduceret til en fodnote i Danmarkshistorien. De mange fortielser om den halvt skjulte Heilbuth afsløres i denne biografi. Samtidig belyser hovedpersonens begivenhedsrige historie nogle evigt aktuelle spændinger, der stadig præger dansk erhvervsliv og partipolitik. Blandt andet ved at udgøre et historisk ideologisk grundlag ikke kun for Radikale Venstre, men også for Liberal Alliance og Alternativet. Anker Brink Lund (f. 1950) er professor ved Copenhagen Business School, uddannet i statskundskab og dr.phil. på afhandlingen Smitsomme sygdomme i dansk journalistik.
Hva lesere sier
Værket her fortæller historien om Herman Heilbuth, der har haft en afgørende historisk betydning for Radikale Venstre og dansk politik. Heilbuths betydning har dog i litteraturen været underbelyst, hvilket bogen både gør op for og forklarer. Det er en særdeles læsværdig fortælling om en særlig karakter, hvis liv bød på op- og nedture. En kompleks karakter, der gjorde både beundringsværdige handlinger og det modsatte. Del 1 er lidt tung. Del 2 og 3 er topklasse. Som Altinget har skrevet, så kunne redigeringen godt have tålt et ekstra kig. Særligt mange af henvisningerne er irriterende. Ikke fordi det er mangelfuldt, men fordi man ved flere lejlighed skal bladre om bagerst i bogen for at finde ud af, hvilke aviser eller personer diverse citater kommer fra. Disse udfordringer udgør tungen på vægtskålen for, at jeg giver bogen 4 og ikke 5 stjerner.
Les den i Bookabout
Hold styr på denne boken, legg den til i listene dine og se hva venner synes.