Bookabout
Huset for foden af klipperne
Om den här boken
En afsidesliggende, malerisk landsby. En lille frokostklub. Det perfekte sted for nye begyndelser. Efter farens død og bruddet med kæresten flytter Anna til Crovie, en lille landsby i Skotland. Da hun ankommer, går det op for hende, at hendes nye hjem ikke er meget mere end et skur, og at landsbyen ligger klemt inde mellem klipperne og havet i kanstant fare for storme og jordskred. Har hun begået en frygtelig fejltagelse? Men efterhånden som hun lærer den skotske kyst og dens beboere at kende, vækkes noget i hende, som hun troede, hun havde mistet. Hun genfinder kærligheden til madlavning og skaber en pop op-frokostklub. Men ikke alle de lokale er begejstrede, og nogle ser gerne hendes planer slå fejl. Kan Anna slå rødder i denne afsidesliggende landsby? Eller vil hendes skrøbelige nye begyndelse smuldre sammen med klipperne? Huset for foden af klipperne er en smuk og bevægende feelgoodroman om kærlighed, mad, venskaber og den barske skotske natur – og om at få en ny chance i livet. Huset for foden af klipperne er skrevet af Sharon Gosling
Vad läsare säger
En meget rørende, overraskende og nærværende smalltown roman, der udspiller sig i en charmerende lille skotsk kystby omgivet af barsk og betagende natur. Historien byder på både drama, forunderlige øjeblikke og hjerteskærende oplevelser, som gør det svært ikke at blive ramt på følelserne. Der var både smil og tårer. Det er en fortælling fyldt med refleksion og eftertænksomhed, men også en skøn feelgood romance, der tager nogle omveje undervejs. Karakterudviklingen hos Anna er fantastisk, og kemien mellem hovedpersonerne føles let, varm og helt naturlig. Bogen var præcis det, jeg havde brug for den dag, jeg læste den i et væk. Den rummer nye begyndelser, sår der langsomt får lov at hele, stærke venskaber, sorg, naturens kræfter, sammenhold og spirende kærlighed. En hjertevarm fortælling, der bliver hos én længe efter, den sidste side er vendt. Bogen henvender sig til de voksne læsere, som nyder en personlig udviklings historie. Dette var mit første møde med forfatteren, men bestemt ikke det sidste. “Den slags bog, der føles som et varmt kram.” -mor_datter_bogdragerne “En bog, der fik mig til både at fælde en tåre og smile.” -mor_datter_bogdragerne “Den fandt vej til mit hjerte og blev der.” -mor_datter_bogdragerne 5/6 ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Til dig der elsker: ❤️ Feelgood 🌊 Stærk natur 🏘️ Smalltown 🥹 Rørende historier
Läs den i Bookabout
Håll koll på den här boken, lägg till den i dina listor och se vad vänner tycker.