Bookabout
Forbandelsen på Amalfi
Om den här boken
Farlig heksekunst, en sunken skat og forbudt kærlighed Marinarkæologen Haven Ambrose er ankommet til den solbeskinnede landsby Positano for at undersøge mystiske skibsvrag langs Amalfikysten. Men Haven håber også på at finde mere end gamle artefakter under det azurblå vand; hun er i al hemmelighed på jagt efter en skat af uvurderlige ædelstene, som hendes afdøde far opdagede på sin sidste dykkertur. Samtidig med Havens ankomst begynder mærkelige malstrømme og ulykker at plage byen. Mens Haven leder efter sin fars sunkne skat, begynder hun at afdække en århundredgammel fortælling om heksekunst og en kvindes mission: at redde sin elskede og sin landsby ved hjælp af den legendariske stregheria, en magisk evne til at udnytte havet. Kan denne magi være årsagen til Positanos seneste ulykker? Pludselig bliver det vigtigste for Haven at opklare den forbandelse, der hviler over Amalfikysten, inden regionen ødelægges for altid. Sarah Penner er international bestsellerforfatter, som tidligere har udgivet Giftmagersken. Den er oversat til 40 sprog og solgt til filmatisering hos produktionsselskabet Fox. Havheksen fra Positano er hendes tredje udgivelse på dansk. ”Denne berusende historie blander fortidens magi og moderne mystik med et vidunderligt strejf af amore.” PEOPLE ”En spændende historie om hekse, dybhavsdykning og familiehemmeligheder på Amalfikysten ... Penner holder læseren fanget med cliffhangers og komplekse karakterer.” PUBLISHERS WEEKLY ”En pageturner fuld af mystik, der vil tryllebinde læserne.” BOOKLIST
Listor med den här boken
Vad läsare säger
En spændende roman, der foregår i den lille, idylliske italienske havneby Portisano. Historien er fyldt med myter, havhekse, magi, skattejagt, dykning og smukke kærlighedshistorier. Bogen fortælles i to tidsspor. Det ene følger en gammel fortælling om havets kræfter, myterne om havhekse, skæbne, traditioner, landsbysamfund og det stærke sammenhold, der binder byen sammen. Det andet foregår i nutiden, hvor skattejagt, fridykning, rivalisering, forelskelse og jagten på sandheden i et støvet arkiv driver handlingen frem. Hovedpersonen Haven er en sej, moderne og eventyrlysten kvinde, som er vokset op med havet som sin legeplads. Sammen med Enzo, en lokal dykker, bliver hun hvirvlet ind i et mysterium, hvor fortid og nutid flettes sammen på en fascinerende måde. Det er en skøn bog, hvor romance smelter sammen med mystik, gamle myter og eventyr. En stemningsfuld fortælling med masser af spænding, som jeg varmt kan anbefale. “Kærlighed, myter og magi – en fortælling, der trækker dig med under overfladen.” -mor_datter_bogdragerne En bog, der fik mig til at drømme om Italien, eventyr og skjulte skatte.” -mor_datter_bogdragerne 4,5/6 ⭐️⭐️⭐️⭐️✨ Til dig der elsker: 🇮🇹 Italien 🐚 Havet 🧜♀️ Myter ✨ Magi
Läs den i Bookabout
Håll koll på den här boken, lägg till den i dina listor och se vad vänner tycker.

