Anders Bering Holm
@andersberingholm
3 bøger læstSeneste aktivitet
Super interessant på flere niveauer! Hvis man ikke interesserer sig for teologi, er den måske lidt tung. Jeg nød dog de teologiske, filosofiske og idehistoriske temaer. Hovedtemaet er sevølgelig hvad lykke er, men herunder berører pontopidan også spørgsmål og temaer såsom hvad den gode kristne liv indebærer; livet i forskellige samfundslag; ungdommens ambitioner; kærlighed; kristendommens tab af autoritet. Den ligger således i god forlængelse af, eller trækker mange tråde til fx Dostojevskij, Kierkegaard og Nietzsche. (Spoilers) Pers liv indebærer en rejse igennem forskellige forestillinger og overbevisnigner om lykken: at erobre verden og vinde indflydelse; hedonistisk nydelse; kristen hengivenhed; næstekærlighed etc. Det er interessant hvordan han, til trods for sin konklusion, at lykken ikke findes igennem kristendommen, alligevel kommer til den konklusion, at lykken for ham er næstekærlighed, og en nærmest ekstrem altruisme. Hans konklusion indebærer dog også en aktiv selvudfoldelse og tilstedeværelse i livet, hvilket måske viser samtidens bevægen væk fra kristendommen og henimod en mere liberal individualisme, dog ikke på en egoistisk måde. Derudover er Pontopidans sprog virkelig flot. Hvert ord og sætning virker gennemtænkt og lyder nærmest som en prolog. Det har en næsten episk eller storslået klang til sig. Dog har han også perioder uden meget dialog; men blot beskrivelser af begivenhederne, hvilket kan give en distance til karaktererne og handlingen. Karaktererne var spændende. Især Jakobe, personligt. Hun var skøn. Et godt menneske, og alt for god til Per! Per var selvfølgelig også interresant, selvom man til tider hadede de valg han tog og holdninger, han havde. Alt i alt en super fed og spændende læseoplevelse!
En spændende bog på flere planer. Selvom karakterne, såsom hovedpersonen Werther, gennemgår nogle interessante eksistentielle problematikker, så synes jeg ikke at Goethe formår at skabe en speciel fængende personkarakteristik (måske er jeg pårvirket af at jeg kommer lige fra Dostojevskij, hvis personkarakteristik jo er ekstremt detaljeret). Et godt eksempel på dette er at nogle karakterer blot betegnes som ”Grev von C…..”. Det er ret svært at skabe en interesse og relation for sådan nogle sidekarakter uden et rigtigt navn. Personligt var det klart de mere overordnede/filosofiske temaer, som gjorde bogen interessant. Naturen er i fokus, og der drages tydleige paraleller tll panteisme (Gud er tilstede i alt), og til æstetiske spørgsmål om skønhed. Goethe var da også bekendt med både Spinoza og Kant så vidt jeg ved. Det er svært ikke at blive pårvirket af de mange flotte beskrivelser af naturen, og ikke få lyst til selv at være i naturen. Et eksempel på et filosofisk emne i bogen er en diskussion mellem Werther og Lotte (som han er dybt forelsket i): Werther mener, at dårligt humør blot skyldes dovenskab, fordi man ikke formår at ændre sine omgivelser eller at erkende det unikke og smukke i nuet (fx i naturen). Lotte siger at man ofte ikke er herre over sine følelser og derfor ikke kan gøre for det. Werther supplerer med at han afskyr folk som i sit dårlige humør lader der gå ud over andre. Ironisk nok handler bogen jo netop om at Werther, i sin forelskelse, ikke kan ændre på sit dårlige humør og lader det gå udover Lottes, og hans eget, liv. Et andet tema er skønhed. Der er en interessant spændning mellem en ‘uinteresseret’ form for skønhed, fx for naturen (som bærer tydelig præg af Kants æstetiske teori), og af en ‘interesseret’ eller egoistisk form for skønhed. Werther elsker naturens overdådelige skønhed og nyder den i sit fulde fem, men den overskygges af Lottes skønhed, som han higer efter at “få”. Alt i alt en god læseoplevelse.
Meget filosofisk bog! Et ordenligt review ville nærmest kræve et helt filosofiksk essay, hvilket jeg ikke har tænkt mig at skrive… Jeg var virkelig imponeret over bogens form, forstået på den måde at Kundera på meget fin vis fletter karakterernes handlinger sammen med mere abstrakte overvejelser, fra den ene paragraf til den næste. Meget kunstnerisk og imponerende. Det store fokus på abstrakte ideer eller historiske anekdoter om 2. Verdenskrig eller sovjet, gjorde dog også, at ens forhold til karaktererne kunne blive en smule fjernt. Selvom deres psyke og liv blev behandlet meget detaljeret og dybt, var det som om, at man stadig var en smule distanceret fra dem. Ikke at dette nødvendigvis er dårlgt. Bare anderledes. Overordnet set en spændende og ret unik læseoplevelse.
Se mere i Bookabout
Følg Anders Bering Holm, udforsk deres læsehistorik og opdag bøger sammen.