Døden på Daffodil Inn cover

Bookabout

Døden på Daffodil Inn

by R. L. Killmore

5.0 (2)

About this book

En spirende romance. Et mystisk dødsfald. Hvem kan man stole på? Foråret er kommet til Cinnamon Falls, og den årlige påskeliljefestival, der afholdes på byens charmerende Daffffodil Inn, er i fuld gang. Morgan, der modvilligt hjælper sine forældre med at organisere begivenheden, ville ønske, at hun i stedet kunne fejre den med sin bedste veninde Nia – eller dagdrømme om byens lækre singlefar Will. Da mørket falder på, og festen og dansen begynder, bliver Morgan trukket ind i Wills varme favn. Men inden længe bliver den fortryllende  atmosfære afbrudt af et gruopvækkende skrig. En gæst er fundet død midt i havens labyrint, og hurtigt spredes rygter om mordet blandt gæsterne. Daffodil Inn risikerer at gå nedenom og hjem, medmindre Morgan kan løse mysteriet. Kan hun og Will afsløre sandheden, inden det er for sent – eller ender deres søgen efter svar med knuste hjerter? Døden på Daffodil Inn er anden bog i den spændende og romantiske romcosy-serie 'Mysterier i Cinnamon Falls' R. L. Killmore er pseudonym for den amerikanske forfatter Necole Ryse, som har skrevet flere bøger, der balancerer opløftende romantik og brutale mord. Døden på Daffodil Inn er hendes anden bog på dansk og den fritstående efterfølger til debuten Mysteriet i Cinnamon Falls. Sagt om Mysteriet i Cinnamon Falls: ”Et hyggeligt bekendtskab med charmerende og skæve personligheder. Plottet er godt skruet sammen, og man får helt klart lyst til at smage på de omtalte kanellækkerier i bogen.” LEKTØRUDTALELSE, DBC ”Som at få et langt kram. En super god cosy crime med romance.” @MULLESBOGBLOG ”Masser af hemmeligheder og spændende twists. Karaktererne er levende beskrevet og føles meget menneskelige.” @DEN.ROMANTISKE.BOGBLOG ”Efterår og hygge i en sådan grad at man næsten kan høre bladene rasle og dufte de lune kanelsnegle.” @BOGLITT

Lists with this book

What readers are saying

Nogle serier føles lidt som at komme hjem. Cinnamon Falls, hvor small town-idyl møder mord og spirende romantik, er én af dem 🤗 I anden del vender vi tilbage til den charmerende lille by Cinnamon Falls, hvor vi genser flere af de velkendte karakterer og følger denne gang Morgan, den farverige veninde, vi kort blev præsenteret for sidst. Morgan kaster sig ud i både mord opklaring og en spirende romance, da et mystisk dødsfald pludselig afbryder den årlige påskeliljefestival i landsbyen. Cinnamon Falls emmer af small town-charme. Beskrivelserne er levende og farverige, jeg kunne fornemme både de blomstrende haver og duften af nybagte kanelsnegle. Noget af det, jeg holder meget af ved serien, udover small town stemningen, er alle de uperfekte, varme karakterer og deres relationer, som vi møder undervejs. Menneskene i byen fylder lige så meget som selve mordopklaringen, og det gør, at man virkelig engagerer sig i deres liv. Spændingen er ikke hæsblæsende, men historien drives effektivt frem af små gåder, spor og gætterier, der hele tiden giver lyst til lige at tage ét kapitel mere. De korte kapitler og de skiftende synsvinkler skaber et virkelig godt flow, og jeg gættede med hele vejen på både morder og motiv. Sideløbende blomstrer romantikken mellem mysterier og efterforskning, hvilket giver en super charmerende kombi. Cozy crime, spirende romantik og small town-idyl – det er en kombination, der bare fungerer. Den slags bog, hvor du bliver hængende for karaktererne – og vender siderne for mysteriet ☺️

Read it in Bookabout

Track this book, add it to your lists, and see what friends think.