Glimt af håb cover

Bookabout

Glimt af håb

by Ruta Sepetys

5.0 (2)

About this book

Lina Vilkas er en femtenårig spirende kunster og omgivet af en kærlig familie under Anden Verdenskrig. En aften braser den sovjetiske sikkerhedstjeneste, NKVD, ind i familiens hjem i Litauen og tager dem med sig. Lina, hendes mor og lillebror bliver adskilt fra Linas far og mast ind i en beskidt togvogn, hvorefter en lang rejse nordpå begynder. De bliver anbragt i en af Stalins arbejdslejre nord for polarcirklen, den koldeste afkrog af Sibirien. Her bliver familien tvunget til at grave efter roer, mens de kæmper for at overleve under voldsomt grusomme forhold. Lina finder dog trøst i sin kunst, idet hun omhyggeligt og under stor risiko dokumenterer hændelserne i lejren ved at tegne dem, alt imens hun håber, at hendes beskeder på et tidspunkt vil nå hendes far, så han ved, familien stadig er i live. ’Glimt af håb’ er roman om en lang og sindsoprivende rejse, der spænder over flere år og 10.500 kilometer Udgivelsen er en storskrift-udgave i 2 bind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof. Ruta Sepetys (f. 1967) er opvokset i Michigan og datter af en flygtning fra Litauen. ‘Glimt af håb’ er hendes debutroman, den er oversat til 31 sprog og er en international bestseller.

What readers are saying

En gribende og oplysende roman, der med baggrund i grundig research, belyser hundred tusindvis af baltiske skæbner under 2. verdenskrig. Historien starter i Litauen, hvor 15 årige Lina lever et godt liv sammen med sin familie indtil en dag, hvor NKVD - den sovjetiske sikkerhedstjeneste, tilfangetager Lina, hendes lillebror og mor. De stuves, sammen med tusindvis af andre, ind i kreaturvogne og her starter så en lang og barsk rejse nordpå, hvor de til sidst ender i en arbejdslejr i Sibirien. Lina må, sammen med sin familie, kæmpe for overlevelse på trods af sult, vold, tab, kulde, ondskab og sygdom. Lina er en spirende kunstner og undervejs beskrives på fineste vis, hvordan hun finder trøst i kunsten, mens hun - i al hemmelighed, tegner og dokumenterer deres oplevelser undervejs. Historien er barsk, men også en smuk fortælling om håb, kærlighed, venskab og familiesammenhold. Sproget er ukompliceret og kapitlerne afløser hurtigt hinanden. Jeg savner lidt dybde i skildringen af menneskene omkring Lina og måske lidt mere kompleksitet i sproget… men på den anden side også ret fornøjeligt, men en bog der er overskuelig og let læst. Alt i alt, synes jeg det er en vigtig og gribende beretning. En anbefaling herfra.

Read it in Bookabout

Track this book, add it to your lists, and see what friends think.